Hormonlægen v. Aselya Aabenhus

Sådan foregår et forløb

Hos mig starter vi altid med en samtale.

Din historie, dine symptomer, din livsstil – kost, søvn, motion og stress – er uvurderlig information, som danner basis for din skræddersyede behandlingsplan.

Laboratorietests anvendes til at bekræfte hormonstatus, identificere vitaminmangler og udelukke sygdom.

Dine gener, biokemi, personlighed og livsstil udgør tilsammen et stort symfoniorkester, der midlertidigt har mistet evnen til at spille sammen, fordi dirigenten – hormonerne – er blevet ustabil.

Sammen finder vi melodien igen.

Hormonlægen v. Aselya Aabenhus

Dine valgmuligheder

Start her

Den afklarende samtale

En kort, tryg og professionel samtale, hvor vi afklarer dine symptomer, mål og næste skridt. Du får et klart overblik over mulighederne, før du beslutter dig.

  • Afklaring af symptomer og behov
  • Anbefaling af relevant løsning
  • Mulighed for hurtig opstart
Hormonsamtale med forudgående test Læs mere

Til hormonsamtalen vurderes blodprøver og/eller spytprøver samt dit symptombillede, livsstil og risikofaktorer.

På baggrund af en helhedsvurdering besluttes, om hormonbehandling er mulig, relevant og ønskelig for netop dig!

Book gratis samtale
TestoSMART 12 måneders hormonforløb for mænd Læs mere

TestoSMART er et skræddersyet forløb for mænd med verificeret testosteronmangel. Her opstartes og optimeres testosteronbehandling på en sikker og forsvarlig måde, ligesom livsstilsfaktorer med betydning for hormoner og aldring kommer under luppen!

TestoSMART giver styringen tilbage til DIG!

Book gratis samtale
NeuroSpicy Menopause 6 måneders hormonforløb for kvinder Læs mere

NeuroSpicy Menopause er et unikt hormonforløb for kvinder med autisme eller ADHD. Ofte er denne gruppe kvinder også særligt sensitive over for ændringer i hormonniveauerne, og der kan være manglende overskud til at skabe nye og sundere vaner.

Her får du støtte til begge dele – skræddersyet hormonbehandling og “hacks” til at skabe en ny retning og et stærkere fundament for fremtiden!

Book gratis samtale
Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål og svar

Har du spørgsmål om hormonel ubalance, bioidentisk hormonterapi eller hvordan et forløb hos Hormonlægen foregår?

Her har jeg samlet svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, så du kan danne dig et overblik i ro og mag.

Hvis du har brug for personlig afklaring eller ønsker at drøfte din situation, er du altid velkommen til at booke en tid til en uforpligtende konsultation.

Hvordan påvirker stress hormonerne?

Stress ændrer hele kroppens hormonelle balance. Kortisol stiger, progesteron falder, og nervesystemet bliver overaktivt.
Det betyder dårligere søvn, vægtændring, humørsvingninger og øget smertefølsomhed.
En del af mit arbejde handler om at dæmpe denne stressrespons gennem hormonel støtte, livsstilsændringer og redskaber til regulering af nervesystemet.

Har du ADHD og føler, at du har ramt muren midt i livet?

Var du tidligere højtfungerende – men er nu udmattet, overstimuleret og har svært ved at få dit hoved til at samarbejde?

Mange kvinder med ADHD oplever i (peri)menopausen et markant tab af energi, fokus og stresstolerance.

Det er ikke fordi, du er blevet svagere.
Det er fordi din hormonelle buffer er reduceret.