Hormonlægen v. Aselya Aabenhus
Sådan foregår et forløb
Hos mig starter vi altid med en samtale.
Din historie, dine symptomer, din livsstil – kost, søvn, motion og stress – er uvurderlig information, som danner basis for din skræddersyede behandlingsplan.
Laboratorietests anvendes til at bekræfte hormonstatus, identificere vitaminmangler og udelukke sygdom.
Dine gener, biokemi, personlighed og livsstil udgør tilsammen et stort symfoniorkester, der midlertidigt har mistet evnen til at spille sammen, fordi dirigenten – hormonerne – er blevet ustabil.
Sammen finder vi melodien igen.
Hormonlægen v. Aselya Aabenhus
Dine valgmuligheder
Start her
Den afklarende samtale
En kort, tryg og professionel samtale, hvor vi afklarer dine symptomer, mål og næste skridt. Du får et klart overblik over mulighederne, før du beslutter dig.
- Afklaring af symptomer og behov
- Anbefaling af relevant løsning
- Mulighed for hurtig opstart
Hormonsamtale uden forudgående test
En samtale med fokus på din situation her og nu. Vi tager udgangspunkt i symptomer, historik og ønsker, og du får en plan for næste skridt.
Book en gratis samtale →Hormonsamtale med forudgående test
For dig der ønsker et datagrundlag før vi lægger planen. Vi gennemgår testresultaterne og omsætter dem til konkrete anbefalinger.
Book en gratis samtale →6 måneders hormonforløb
Et struktureret forløb med opfølgning, justering og støtte, så du opnår varige resultater.
Book en gratis samtale →Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål og svar
Har du spørgsmål om hormonel ubalance, bioidentisk hormonterapi eller hvordan et forløb hos Hormonlægen foregår?
Her har jeg samlet svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, så du kan danne dig et overblik i ro og mag.
Hvis du har brug for personlig afklaring eller ønsker at drøfte din situation, er du altid velkommen til at booke en tid til en uforpligtende konsultation.
Hvad er bioidentiske hormoner?
Bioidentiske hormoner er kemisk identiske med kroppens egne hormoner – f.eks. østrogen, progesteron og testosteron.
De fremstilles som receptpligtige lægemidler i kontrollerede farmaceutiske processer og passer præcist til kroppens egne hormonreceptorer.
Dermed er de forskellige fra planteøstrogener, der er registreret som kosttilskud.
Jeg anvender standardiserede og godkendte præparater som Estrogel, Lenzetto, Utrogestan og Tostran.
Disse præparater har dokumenteret virkning og sikkerhed og giver mulighed for en fysiologisk, skånsom hormonstøtte, hvor dosis justeres individuelt.
Målet er at genskabe balance – ikke at tilføre mere, end kroppen har brug for.
Hvordan foregår en hormonbehandling?
Vi starter altid med en samtale.
Dernæst vurderer jeg symptomer, livsstil og evt. laboratorieresultater – og vi taler om søvn, motion, kost, stress og eventuelle traumer.
Behandlingen tilpasses ud fra dine behov og ønsker, og jeg følger op løbende, så vi gradvist finder det niveau, hvor du trives bedst.
Hormonterapien står aldrig alene, men den er en meget vigtig brik i en helhedsplan, der har til formål at støtte din krops evne til at selvregulere.
Hvordan foregår testosteronbehandling hos mænd?
Behandlingen indledes med en grundig vurdering af symptomer og blodprøver, som viser testosteronniveau, SHBG, LH, FSH og relaterede markører.
Ved dokumenteret mangel kan der tilbydes behandling med Tostran – en testosterongel, der indeholder bioidentisk testosteron.
Formålet er at genoprette fysiologiske niveauer, ikke at “optimere” eller overstimulere.
Effekten følges tæt, og dosis tilpasses individuelt med fokus på energi, søvn, muskelstyrke, lyst og almen trivsel.
Er hormonbehandling sikker?
Når den udføres korrekt og følges op, er bioidentisk hormonbehandling både sikker og veldokumenteret.
Jeg benytter godkendte og receptpligtige præparater, og som ved alle lægemidler er der en risiko for bivirkninger, der dog altid er reversible, da præparaterne er bioidentiske, passer perfekt til kroppens receptorer og nemt nedbrydes af leveren.
Hvor høje doser du kan tåle, afhænger af, hvor belastet dit system er i forvejen, både psykisk og fysisk.
Derfor er der i mit hormonforløb også fokus på at optimere din livsstil, så den understøtter både hormonbehandlingen og din sundhed langt op i alderen.
Hvorfor bruger du spytprøver hos kvinder og blodprøver hos mænd?
Hos kvinder varierer hormonerne over døgnet og cyklussen, og spytprøver giver et mere dynamisk billede af denne rytme samt stressniveauet (kortisol).
Hos mænd er testosteron bedst målt i blodet, hvor vi også kan vurdere relaterede markører som SHBG, LH og FSH.
Jeg vælger altid den metode, der giver det mest meningsfulde billede for netop din situation.
Kan jeg få hormonbehandling gennem egen læge?
Ja, mange får ordineret hormoner gennem egen læge.
Hos mig får du dog en mere individuel vurdering og tæt opfølgning, hvor hormonterapien ses som ét element i et samlet forløb, der også omfatter søvn, kost, stress og restitution.
Målet er ikke blot symptomlindring, men varig balance.
Er hormonel ubalance altid årsagen til mine symptomer?
Ikke nødvendigvis. Symptomer som træthed, vægtændringer, smerter, uro og lav energi kan skyldes mange faktorer – fysiske, psykiske eller livsstilsmæssige.
Jeg hjælper dig med at finde ud af, hvad der driver ubalancen, så vi kan arbejde målrettet og ikke blot behandle overfladen.
Ofte spiller hormoner, stress og nervesystem tæt sammen – og behandlingen handler om at bringe hele systemet i ro.
Hvor lang tid tager det at få balance igen?
Det afhænger af, hvor længe kroppen har været i ubalance, og hvilke faktorer der påvirker dig.
Nogle mærker bedring efter få uger, mens andre oplever gradvise ændringer over måneder.
Målet er stabilitet, ikke hurtige løsninger – derfor varer mit hormonforløb typisk seks måneder, hvor vi justerer og støtter kroppen trin for trin.
Kan jeg kombinere hormonbehandling med kosttilskud eller naturmidler?
Hormonbalancen er påvirket af bl.a. kost, inflammation og stress. Kosttilskud, der hjælper med at regulere stress, optimerer tarmens mikrobiom, dæmper inflammation og udbedrer evt. vitaminmangler vil ofte støtte din krop henimod balance.
Jeg har stor erfaring med både vestlig medicin og funktionel medicin. Jeg ser mennesket som en samlet enhed og støtter op, hvor det giver mest mening – uden at risikere overbehandling eller interaktioner mellem lægemidler.
Hvordan påvirker stress hormonerne?
Stress ændrer hele kroppens hormonelle balance. Kortisol stiger, progesteron falder, og nervesystemet bliver overaktivt.
Det betyder dårligere søvn, vægtændring, humørsvingninger og øget smertefølsomhed.
En del af mit arbejde handler om at dæmpe denne stressrespons gennem hormonel støtte, livsstilsændringer og redskaber til regulering af nervesystemet.
Hvordan kan jeg starte et forløb hos dig?
Hos mig starter alt med en gratis afklarende samtale.
Ud fra denne vurderer jeg, om det er sandsynligt, at dine symptomer er hormonelt betingede samt om stress og livsstil har afgørende betydning.
Dette er helt afgørende for, om du har mest gavn af en hormonkonsultation med/uden forudgående test eller et 6 måneders hormonforløb.
Den afklarende samtale giver os en mulighed for at lære hinanden at kende og sikrer dig samtidigt imod spild af tid og penge.